Guide: Bekæmp uren hud

Uren hud og bumser er et problem for mange. For nogle er det en kilde til irritation, mens det hos andre kan resultere i manglende selvværd og lyst til at være social. Derfor er det godt, at man i de fleste tilfælde kan reducere eller helt fjerne urenhederne i ansigtet ved hjælp af nogle relativt simple metoder.

Der findes mange steder på internettet, der tilbyder gode råd, og her er nogle af dem, der går mest igen, samlet for at give et overblik.

Sådan bekæmper du uren hud

  1. Vask huden morgen og aften
    Sørg for at holde huden så fri for skidt og bakterier som muligt. Det gøres bedst og lettest ved at vaske huden både om morgenen, inden man tager i skole eller på arbejde, og igen om aftenen, inden man lægger sig til at sove.
  2. Lad huden ånde
    Det er vigtigt, at man giver huden lov til at ånde. Det er ofte et problem, hvis man dagligt bruger produkter i ansigtet. Vær derfor opmærksom på, at huden kan få luft igennem produkterne. Derudover er det også godt at give den frisk luft ved blot at opholde sig udendørs – det skal dog være i moderate mængder, blandt andet på grund af sollys, der kan være skadeligt og i øvrigt give mere uren hud, hvis det kommer i store mængder.
  3. Stop med at ryge
    Ryger du ikke, kan du bare gå videre til næste punkt, men hvis du ryger, så stop. Rygning er meget skadeligt for din hud, og du kommer til at se ældre ud, end du i virkeligheden er. Det er ikke, hvad man vil kalde uren hud, men man kan få en grå nuance, som man sandsynligvis også gerne vil undgå.
  4. Dyrk motion og spis sundt
    Det er lettere sagt end gjort, men det er en stor hjælp. Hvis man er fysisk aktiv og samtidig holder sig til en sund kostplan, vil man med stor sandsynlighed kunne se en betydelig forskel på den måde, huden reagerer. Den bliver langt sundere i takt med, at du selv bliver meget sundere. Det er bare en rigtig god idé.
  5. Få eventuelt hjælp
    Virker det ikke til, at der er noget andet, der hjælper, kan det være en god idé enten at søge hjælp hos en kosmetolog, der ved mere præcist, hvad netop din hudtype har brug for og ikke har brug for, eller din læge, hvis det er sværere tilfælde, hvor det har stor indflydelse på din hverdag og sociale liv.
Udgivet
Kategoriseret som Blog